Velkommen til
et STORT
friskolefællesskab

Du og dit barn er på vej ind i en
fantastisk ny verden.
Her er din rejseguide!

Med beslutningen om at indskrive dit barn i en af landets godt 340 friskoler har du allerede taget en stor beslutning. Friskoler findes i alle størrelser og farver, stående på vidt forskellige værdier. Men...

Vi er også fælles om rigtig meget. Og derfor skal du scrolle videre igennem denne webside og bliver inspireret til, hvordan du får det bedste ud af de næste mange år i friskoleverdenen. Og så håber vi, at du fremover har lyst til at følge det store friskolefællesskab igennem vores forældremagasin FRISKOLEN.

"Som ny friskoleforælder træder du ind i et stort fællesskab, som når langt ud over din egen skole."
Peter Bendix Pedersen, formand FRISKOLERNE

Inspiration til nye friskoleforældre


Emner, der er gode
at tage op i
forældrekredsen

DET, VI TALER OM

DIGITAL DANNELSE, FORÆLDREDETERMINISME ELLER RÅD OG VEJLEDNING OM COMPUTERSPIL!

Forældremagasinet FRISKOLEN indeholder et væld af temaer, som du kan blive klogere af og dele i klassens fællesskab. Og måske bruge som udgangspunkt til en debat. Her et udpluk - find flere i vores gratis app - "Magasinet Friskolen" på Appstore og Google Play.

SLUK FOR SKÆRMEN
Du kan glemme alt om læring og dannelse, hvis ikke børn (og voksne) lærer at behovsudsætte. Mød lægen bag bogen SLUK, Imran Rashid.

BARNET - FRA BILLIG ARBEJDSKRAFT TIL FAMILIENS CENTRUM
En spændende vinkel på, hvordan synet på vores afkom har ændret sig historisk - og hvilke udfordringer det giver i dag, når forældre bliver serviceorganer i stedet for fyrtårne.

LÆR AT ELSKE REALITY-TV
Forældre kalder det hjernedød underholdning - vores børn elsker det!
Reality-tv er den moderne Shakespeare - en måde at forstå verden og sit eget liv på, siger ekspert i fortælling.


FÆLLESSKABETS A-Z

En friskole er båret af forældrenes fællesskab og involvering i skoleprojektet. I starten kan det måske virke overvældende med fællesspisninger, arbejdsdage og rengøring - men der er mening med det hele. Herunder møder du to vinkler på din indgang til fællesskabet: Hvorfor fællesskabet gavner både dig og dit barn - og derefter en skoleleder, som sætter friskolefællesskabet ind i en moderne forældrehverdag.

DERFOR VINDER ALLE I FÆLLESSKABER!
Bioetiker Mickey Gjerris forklarer her fællesskab ved hjælp af Alfons Aaberg og Folk og røvere i Kardemommeby

OVERVEJELSER FRA EN SKOLELEDER OM AT ENGAGERE FORÆLDRE
"Nutidens forældre lever livet anderledes, end vi har været vant til i friskolen. Far kan være kok til fællesspisning eller lægge flis på skovstien ved skolen, men er ikke nødvendigvis interesseret i de traditionelle og forudsigelige arrangementer, som vi på skolerne er vant til at styrke fællesskabet med"
Birthe Kidde Skov, skoleleder Vejle Friskole


UDVID BØRNENES HORISONT

Det lokale fællesskab fylder meget, når jeres barn starter i en friskole. Når trygheden lidt senere er på plads, er der i det "store" friskolefællesskab gode muligheder for at opleve andre egne og skoletraditioner.

BESØG ELLER BYT MED EN ANDEN FRISKOLE
Det er en stor oplevelse for børnene at se et andet område af Danmark - og måske vigtigst - møde nye venner med andre skikke.
Læs mere om
skolebytte og venskabsklasser.
Læs artikel i Magasinet Friskolen om Verdens Børns Grundskole, som besøgte Hover-Torsted Friskole på vestkysten.

Friskoletraditionen bygger på forskellighed - at alle forældre kan få lov til at oprette en skole, som bygger på de værdier, forældrene tror på. Det betyder også, at forskellige trosretninger har egne skoler. Hvis I bor i et hjørne af Danmark, hvor der hverken findes eksempelvis muslimer eller jøder, så er der et tilbud her, som vaccinerer mod fordomme om andre kulturer:

TAG VERDEN IND I FRISKOLEN
Brobygger Özlem Cekic og tidligere overrabiner Bent Melchior tager ud på skoler og fortæller elever og forældre om deres venskab og hvorfor dialog mellem forskellige folkeslag er vigtig. Og de vil gerne komme på besøg på jeres skole!


Forældremagasinet FRISKOLEN

Bliv inspireret og klogere på
friskoler, skolepolitik og
læs tematiske artikler
om børn og familie.

Magasinet Friskolen udkommer cirka otte gange årligt på tryk. Du kan læse magasinet gratis på din tablet eller telefon med vores app.

Magasinet Friskolen udkommer cirka otte gange årligt på tryk. Du kan læse magasinet gratis på din tablet eller telefon med vores app.

Magasinet Friskolen tager fat i relevante emner for dig som forælder: Digital Dannelse, forældrerollen, fællesskab, synet på barnet og meget mere.

Tryk på billedet, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du får fingrene i FRISKOLEN i trykt form.

Tryk på billedet, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du får fingrene i FRISKOLEN i trykt form.

Vi udgiver magasinet i trykt form, som kan bestilles her eller via din friskoles kontor. Har du det fint med at læse på din telefon eller tablet, så klikker du bare herunder og læser alle magasiner i vores spritnye apps til både Iphone og Android-devices.

Fakta om friskoler

Klædt på til næste gang du
sidder til en middag
og skal fortælle,
hvad en friskole
egentlig er.

Hør her, hvad formand Peter Bendix Pedersen siger, når han sidder til middagsselskab og bliver spurgt om, "hvad friskoler skal gøre godt for?"

Hør her, hvad formand Peter Bendix Pedersen siger, når han sidder til middagsselskab og bliver spurgt om, "hvad friskoler skal gøre godt for?"

  • Hvad er en friskole? 

Friskoler er grundskoler, der tilbyder undervisning for børn fra børnehaveklassen til 9./10. klasse. Friskolerne er et alternativ til folkeskolen, og som oftest opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

  • Hvad er forskellen på privat- og friskoler?

Friskoler og privatskoler fungerer på samme vilkår og skal leve op til den samme lovgivning. De forskelle, der måtte være mellem friskoler og privatskoler, er historisk og kulturelt betingede og har intet med lovgivningen at gøre.

  • Hvor kommer pengene fra? 

Friskolerne finansieres dels gennem et statsligt tilskud på gennemsnitligt 49.632 kr. pr. elev pr. år, dels gennem forældrebetaling på ca. 14.000 kr. gennemsnitligt pr. år. 
På knap 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v. og på den måde sparer skolen nogle udgifter.

  • Hvem fører tilsyn med friskolerne?

Tilsynet har tre ben. I det daglige er det først og fremmest forældrene der holder øje med skolen i almindelighed. Herudover vælger forældrene en certificeret tilsynsførende, der varetager tilsynet med en friskoles undervisning gennem besøg og observeringer på skolen. Endelig fører staten et tilsyn gennem stikprøver af prøveresultater og tilsynsrunder på udvalgte skoler.

  • Er der forskel på eleverne på en fri- og folkeskole? 

Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund, og faktisk er der flere ligheder end forskelle mellem folkeskoler og friskoler. En analyse viser, at eleverne på friskoler ikke adskiller sig fra folkeskoleelever, f.eks hvad angår forældrenes indkomst, uddannelse, og beskæftigelsesfrekvens. 
Læs undersøgelsen.

  • Hvor mange børn går i friskole?

18 % af de danske grundskoleelever går på de cirka 540 frie grundskoler, der findes i Danmark, svarende til 121.000 elever. Heraf går cirka 49.000 i en friskole. Til sammenligning er der knap 1.100 folkeskoler i Danmark med cirka 534.000 elever. For friskolernes vedkommende er det gennemsnitlige elevtal pr. friskole 145 elever.

Din friskoleforening

Som forælder på en friskole
er du automatisk medlem af
FRISKOLERNE.
Se her, hvad du kan bruge
foreningen til i din hverdag.

PERSONLIG OG PROFESSIONEL RÅDGIVNING OG POLITISK INDFLYDELSE

Fra sekretariatet i Friskolernes Hus yder FRISKOLERNE telefonisk rådgivning, tager på skolebesøg, udgiver en række administrative værktøjer, udbyder efter- og videreuddannelsestilbud og arbejder dagligt for bedre vilkår og rammer for de danske friskoler. 

Som friskoleforælder kan du finde et hav af informationer og politiske nyheder på foreningens hjemmeside og Facebookside.

Mød alle de andre friskoler til Landsmødet

Hvert år samler vi over 650 friskolefolk til årets landsmøde. 24 timer med netværk, debat, fest og faglighed. Mange friskoler tager afsted i grupper med ansatte, bestyrelser og forældre - og får en fed oplevelse sammen.
Læs mere om friskolernes landsmøde

Vi er ældgamle!

...og alligevel helt up to date.

Danmarks første friskole i Dalby ved Odense blev startet af Christen Kold i 1852. Dette billede er fra 1917, hvor en efterskolefløj er føjet til.

Danmarks første friskole i Dalby ved Odense blev startet af Christen Kold i 1852. Dette billede er fra 1917, hvor en efterskolefløj er føjet til.

Historien om en skoleform og pædagogik, der rent faktisk så på barnet - som et barn

De danske friskoler går tilbage til midten af 1800-tallet. 1852 for at være helt nøjagtig.
Danmark havde lige fået sin første grundlov med ytringsfrihed og religionsfrihed og tiden var kommet til at modernisere skolen.

Forrest stod læreren Christen Kold, som var meget inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker om livsoplysning.
Kold var kæmpe modstander af den sorte skole, som børnene på landet blev tvunget igennem – afstraffelse, udenadslære og endeløse remser.

Hans pædagogik gik ud på at vække børns nysgerrighed, stimulere sanserne – igennem levende undervisning, sang og fortælling. I et berømt Kold-citat om det gode skoleliv, siger han: ”Træd varsomt – thi her bliver mennesker til”
Det var igennem lærerens entusiasme, at børnenes lyst til at lære skulle vækkes.
Kold opnåede i sin korte levetid at være involveret i oprettelsen af omkring 100 friskoler.

I starten var friskolerne en protestbevægelse, som mødte stor modstand. Men tankerne slog igennem, og i 1855 kom Lov om skolefrihed, som vi i dag kalder ”friskoleloven”. I den står, at vi i Danmark har undervisningspligt – ikke skolepligt.

Det vil sige, at forældrene har ret til at vælge den undervisning til deres børn, som de tror på. De må sågar undervise dem selv. Den tanke rækker helt op til dagens friskoler, hvor forældrene har udpræget frihed til at lave skole ud fra deres overbevisning

Siden 1930´erne har staten støttet friskolerne økonomisk. Skolernes modydelse er, at skolerne forpligter sig til at sende elever ud, som ”står mål med” folkeskolens elever. Men vejen til målet er stadig fri.

Christen Kold (1816-1870) nåede i sin levetid at være involveret i opstarten af cirka 100 friskoler. Hans tanker om børn og læring er stadig fundamentet for mange friskoler. Men at sætte lighed mellem friskole og Grundtvig/Koldsk er ikke længere retvisende. Friskoler starter i dag på mange forskellige værdiplatforme.

Christen Kold (1816-1870) nåede i sin levetid at være involveret i opstarten af cirka 100 friskoler. Hans tanker om børn og læring er stadig fundamentet for mange friskoler. Men at sætte lighed mellem friskole og Grundtvig/Koldsk er ikke længere retvisende. Friskoler starter i dag på mange forskellige værdiplatforme.



KONTAKT

Du kan finde svar på rigtig mange spørgsmål på FRISKOLERNEs hjemmeside. Alternativt kan du fange foreningens konsulenter på 6261 1330

Magasinet Friskolens redaktør Per Ølholm kommer du i kontakt med på magasin@friskolerne.dk eller 2843 2343.