GENOPDAGELSEN

Den Grønne Friskole lavede et eksperiment
for at udfordre læringsbegrebet
og give børnene et tættere
forhold til naturen.
Børnenes oplevelser blev filmet
og er nu blevet til en professionel
dokumentarfilm med
titlen ”Genopdagelsen”.

Se bidder fra filmen og
mød instruktør Phie Ambo og
pædagogisk leder Nadja Raphael Ranthje

Genopdagelsen er en sanselig film, som sagtens kan ses blot for oplevelsen af samspillet mellem natur og mennesker.

Genopdagelsen er en sanselig film, som sagtens kan ses blot for oplevelsen af samspillet mellem natur og mennesker.

Jytte Abildstrøm er naturens stemme, som starter dokumentarfilmen om 47 friskoleelevers oplevelser på en overgroet byggegrund midt på Amager. Bag filmen står Phie Ambo, som er filminstruktør og medstifter af Den Grønne Friskole.

Phie Ambo fulgte friskolens lærere og pædagoger i alle 10 uger – i regn og sol. På vej til større indsigt i læring og en stor gruppe børns reaktioner på at skulle organisere og løse meget selv.

”Det har intet med overlevelse at gøre. De har madpakker med og går hjem, når de har fri. Det handler om trivsel og sociale relationer. Og om, hvorvidt naturen kan hjælpe børn med at genopfinde sig selv,” siger Phie Ambo.

Filmen følger børnenes rejse kronologisk og slår ned, når konflikter og indsigter opstår. Årstiden skifter, sol afløser regn, og børnene ændrer adfærd.

”Det var sjovt at se, at de gik fra hulemennesker til civilisation på 10 uger. I starten handlede det om at beskytte territoriale grænser og diskutere, hvem der måtte være hvor. Senere opfandt de systemer og regler for at få samfundet til at virke i harmoni – alt det, vi voksne også gør på både lokalt og storpolitisk plan, siger hun.

Børnene bliver bedre og bedre til at løse egne konflikter - ikke fordi en voksen siger det - men fordi legen og livet i haven ikke fungerer uden regler.

Børnene bliver bedre og bedre til at løse egne konflikter - ikke fordi en voksen siger det - men fordi legen og livet i haven ikke fungerer uden regler.

F R A  K L A M P  T I L  D E S I G N

I filmens første halvdel er børnene forvirrede. De forsøger sig med uigennemtænkte huler, som den første storm lægger ned. De leger vilde lege og klatrer i træer. Personalet fra friskolen kommer hen ad vejen med input og giver børnene redskaber til at konstruere og arbejde i træ. En arkitekt viser dem den utrolige holdbarhed i en kubekonstruktion a la biernes med sekskanter.

”Lærerenes rolle er at være til stede, men ikke blande sig unødigt. Vi skal stoppe børnene, hvis det bliver farligt. Men vi skal også finde ud af, hvornår vi faciliterer, at børnene selv stopper op og ser, at de har lært noget. Det er den svære del,” siger Nadia Raphael Ranthje, som er pædagogisk leder på Den Grønne Friskole.

SE HELE INTERVIEWET MED NADJA RAPHAEL RANTHJE - Baggrunden for at turde eksperimentere - og overvejelser om skolen og lærerens rolle i projektet.

I filmen har Phie Ambo fanget flere af de situationer. To piger vil gerne have fingre i nogle lækre brombær, men kan ikke komme ind i krattet. Læreren kommer ikke med løsningen, men siger, at ”gør det, som I tror på. Det bliver en ny opfindelse. Hvis I skal nå et mål, så er der altid flere veje. Resultatet er ligegyldigt lige nu - I kan lave alt muligt, hvis I bare har den ånd.”

Senere ser vi to piger diskutere et pengesystem, så de kan sælge pandekager til deres skolekammerater. De to piger har været så driftige, at de har fået den lokale købmand til at donere råvarer, som de så forædler over bål.

Pigernes løsning er en træplade med streger – en slags natur-kreditkort. De er tæt på målet med noget, som ligner et spejl af den virkelige verden, da læreren spørger: ”Hvad hvis man laver et samfund uden penge?” Pigerne bliver helt stille.

DEMOKRATIETS VUGGE

Børnene har grupperet sig i forskellige stammer og begynder at bekrige hinanden og hugge ting fra hulerne. En grill, et bord, noget værktøj. I starten er det sjov og ballade, men voldsomheden tager overhånd, og pindene bliver tilspidsede. Der klippes til et fællesmøde, hvor børnene diskuterer ”krigen” mellem stammerne. En lærer stiller et spørgsmål: ”Må man udelade nogen fra hulerne?”

En dreng svarer friskt, ”det kommer an på, hvem det er. Hvis jeg ikke kender ham, så er det jo lige meget.”

I starten handler mange konflikter om retten til territorier - hvem har retten til det bedste buskads?

I starten handler mange konflikter om retten til territorier - hvem har retten til det bedste buskads?

Og så bryder diskussionerne ud, og der laves regler. Til sidst bliver børnene enige om, at alle skal overholde samfundets regler – ellers nytter de jo ingenting. På én gang en diskussion om minoritetsbeskyttelse og retssamfundet – igangsat fordi børnene havde brug for det. Ikke fordi en voksen syntes, det var vigtigt.

”Der er den synlige del af læringen i projektet. Samfundsfag, håndværk, design og naturfag. Det rigtig interessante er at finde ud af, hvad børnene lærer, som vi ikke lige kan se med det blotte øje. Fællesskaber, troen på sig selv, være i ét med naturen. Det er et stort problem i vores samfund, at vi ikke godkender den type læring – og det bliver meget synligt i denne film,” siger Nadia Raphael Ranthje.

SEJE LØSNINGER

I slutningen af filmen ser vi børnene udfolde sig med deres nye viden om design og håndværk. En dreng, som tidligere har haft enormt svært ved at ”være” i hele setuppet, har lavet sit eget natur-trommesæt og går amok i rytmer. En lille gruppe har bygget et meterhøjt udkigstårn ud fra en mini-model, de først har kvalitets- og styrketestet. Og en større gruppe har lavet en lang svævebane fra toppen af et træ.

Naturens stemme messer…

"In my world everything happens for a reason.
If you learn to read my shapes, you can go far.
Look at me closely."

De ti uger er gået. Børnene forlader deres lille univers for sidste gang og en drone tager kameraet op i fugleperspektiv. En miniatureskov lukket inde mellem beton og asfaltveje.

”Det er fantastisk at mærke, at så lille et område føles som natur. Hvis du er dernede, så ser du grønt, og det føles som at være ude i skoven. Der skal ikke så meget til, før du kan mærke den der beroligende effekt, det har at være blandt træer, græs, fugle og insekter,” siger Phie Ambo.

I dag er haven væk. Jævnet for at give plads til beboelse og forretninger.

SE HELE INTERVIEWET MED PHIE AMBO - OM PROCESSEN, OPLEVELSERNE OG HENDES EGEN TILGANG TIL BÆREDYGTIGT BYGGERI OG LEVET LIV.

VIDSTE DU...
Børn som vokser op med grønne områder omkring sig har 15-55 procent mindre risiko for at udvikle psykiske sygdomme senere i livet? -
s nu!
Stor undersøgelse af 1 mio. danskeres sundhedsudviling udført af Kristien Engemann, Aarhus Universitet.

Magasinet Friskolen

DE BEDSTE HISTORIER FRA EN FARVERIG SKOLEVERDEN